Udgivelser

Crosswork by Via Artis Konsort, [parla11001]
El Arte de Tañer CD [parla09001]
Via Stellae med Via Artis Konsort, parla08001
Crosswork med Via Artis Konsort, [parla11001] Crosswork by Via Artis Konsort, [parla11001]
Crosswork

Crosswork er en naturlig forlængelse af af Via Artis Konsort’ første anmelderroste CD projekt Via Stellae [parla0800], der var formet som en musikalsk rejse ad de gamle europæiske pilgrimsveje. Crosswork forlader ikke helt pilgrimsvejene, men inddrager musikalske kilder fra forskellige verdenskulturer som i Middelalderen øvede stor indflydelse på den europæiske musik. Crosswork indeholder således musik fra kilder fundet i så forskellige områder som Skandinavien, Det Osmaniske rige, Spanien og det keltiske område ved De Britiske Øer.
Hvis det lyder som en blandingsmusik, en slags “tidlig verdensmusik”, er det ikke helt galt opfattet. Begrebet Verdensmusik er nok af nyere oprindelse, men konceptet med at låne musikalsk inspiration fra andre kulturer er langt fra nyt. Via Artis Konsort gør derfor brug af en musikalsk praksis som har været anvendt siden Middelalderen, og med al sandsynlighed endnu længere tilbage.

CD’en indeholder 15 satser fra senmiddelalderen i unikke arrangementer, hvoraf hovedparten ikke findes i andre indspilninger.

El Arte de Tañer CD [parla09001] El Arte de Tañer CD [parla09001]
El Arte de Tañer

Dette album, indspillet af Via Artis Konsort medlemmet Poul Udbye Pock-Steen, er første CD i en række med tidlig orgelmusik, dvs. orgelmusik fra middelalder til barok, indspillet på originale instrumenter.
Denne anderledes og spændende orgelmusik rummer både kunstspil og folkelige toner. Musikken er rig på modsætninger – den er på samme tid enkel og virtuos, pralende storslået og meditativ og blander et modalt (enstemmigt) udtryk med en kompleks flerstemmighed.
Musikken er optaget på to renæssance positiver i Katedralen i Salamanca, Spanien og på renæssanceorglet i Dronning Dorotheas Kapel, Sønderborg Slot.
 
Projektet er støttet af Den Danske Ambassade i Madrid og Fundación Reina Isabel de Dinamarca

Via Stellae med Via Artis Konsort, parla08001 Via Stellae by Via Artis Konsort, parla08001
Via Stellae

Dette første album fra ensemblet Via Artis Konsort tager lytteren med på en musikalsk rejse ad pilgrimsruten fra Tyrsted i Danmark til Santiago de Compostela i Spanien, gennem middelalderens og renæssancens smukke musikalske landskaber. CD’en blev udgivet på forlaget PARLA i februar 2008.
Pressen skrev: “Hver for sig er disse gamle og til dels rekonstruerede instrumenter spændende at lytte til, og der er en rytmisk gejst og energi over foretagendet, der virker smittende. [....] Via Artis Konsort har bestemt fået noget spændende ud af opdagelses- og pilgrimsrejsen til den gamle musik.” Mikael Garnæs, Kristeligt Dagblad, 7. maj 2008