Aquí el texto en español
Musikken i Escarramán:
Escarramán er en musik-dramatisk fortælling om en forarmet musiker der lever et slags kulturelt dobbeltliv i 1600-tallets Madrid i Spanien.
Escarramán er en pastiche-opera, d.v.s. en række selvstændige arier, sange og danse fra 1600-tallets Spanien, der præsenteres som musikalske led i en helt ny historie. Sange, arier og danse er alle hentet fra samtidige kilder i Spanien og Latinamerika. De sungne partier kan inddeles i to kategorier:
- Kunstmusik, arier, villancicos, tonos humanos, alle skrevet af kendte eller anonyme komponister som partiturmusik.
- Dansesange der ikke er noteret med noder, men som kendes fra tekster, skrevet til en given danseform. Sådanne tekster til dansesange finder man i stort tal i samtidens teatermanuskripter, ofte med noterede becifringer ovenover teksten. Andre kilder er løsblade med sange som de blinde tiggere solgte på gadehjørnerne.
Begge kategorier af sang akkompagneres af dans.
Folkemusik og barokmusik
Instrumenteringen er autentisk fra tidsperioden, med instrumenter som viola da gamba, cembalo, orgel, barokguitar, barokharpe, violin og ikke mindst slagtøj.
Begge kategorier af sang synges på originalsproget, d.v.s. spansk og germanía, som var den spanske underklasses egen dialekt i 1600 og 1700-tallets Spanien.
Begge typer sange udtrykker den vitalitet man finder i spansk musik fra perioden, med et tonesprog der er tydeligt spansk, og en rytmisk nerve der i 1600-tallet endnu er langt fra det mere afdæmpede og stiliserede barokudtryk man kender fra den "klassiske" nordeuropæiske baroksuite.
Sangteksterne relaterer ikke direkte til handlingen, derimod indgår udførelsen af sangen og dansen som elementer i handlingen.
Nykomponerede recitativer
Sange og arier kædes sammen af nykomponerede quasi-recitativer der benytter sig af en teknik der var almindelig i den tidlige spanske opera, med brug af ritorneller og tematiske henvisninger. Tonesproget i recitativerne er derimod nutidigt, og instrumenteringen er overvejende elektronisk.
Recitativerne synges på dansk og følger nøje en projekteret tegneserie (Se afsnittene [Scenografi] og [Dramaturgi]).
Sange/arier såvel som recitativer synges af en klassisk baroksopran, og en sanger der benytter visse teknikker fra flamencosang.
Desuden indgår flere korpartier.